Rådgivning ved forsikringsskader
TetCon A/S har i mange år arbejdet med rådgivning inden for forsikringsskader. Vi har således udført mere end 1000 forsikringstaksatoropgaver indenfor ejerskifteforsikringer.
Men TetCon A/S leverer også i bred udstrækning rådgivning for forsikringstagere inden for ejerskifteforsikringer, såvel som på husforsikringer. Herunder brandskader.
Forsikringsskader er et komplekst område, hvor de anmeldte forhold fra gang til gang skal sammenholdes med forsikringsbetingelser, ejendommens funktion og opførelsestidspunkt, skadens betydning, gældende byggelovgivning, skadesbegreber, udbedring og ikke mindst økonomi.
Forsikringsskader er derfor ofte et område, hvor kunden kan drage stor fordel af den rette byggetekniske rådgivning og i mange tilfælde oplever vi også at vores bistand simpelthen er en nødvendighed for at kunne dokumentere og fremføre forsikringsskaderne og de tilhørende forhold korrekt og dækkende.
Vi håndterer herunder forhold omkring byggelovgivningen (nuværende og tidligere gældende), forsikringsloven, byggeteknik, statik, skimmelsvampe, nedbrydende svampe, skadesårsager, udbedringsløsninger og udbedringsomkostninger.




